Tip en ven  •  Om EnergiConsult  • Kontakt os  

 

Forside Energirådgivning Energitjek Solceller
& vindmøller
Termografering
&
blowerdoor test
Energiberegning Energimærkning
af ejendomme
 
 
"Skulle egentligt bruge et energimærke til vores privatbolig der skulle sælges. Det kunne EnergiConsult desværre ikke, men de henviste mig til en kollega som nu har fået opgaven. Derimod blev jeg oplyst omkring kravene til energimærkning af mine udlejnings-ejendomme, og der er nu lavet en aftale og plan om energimærkning af disse. Rigtig god og tillidsvækkende rådgivning."
Christian, Århus

EnergiConsult er certificeret energimærknings
virksomhed.
Læs mere her


Test din boligs energiforbrug og se om du er i målgruppen for et GRATIS EnergiTjek
Læs mere her

Energiberegning

Har I spørgsmål til energirådgivning:
Termografi - Energitjek -
varmepumper - jordvarme -
energimærkning - energioptimering mv. er I altid velkommen til at kontakte os. Klik her


Prøv energiberegneren på Husets Web og få tilsendt en gratis rapport over dine besparelsesmuligheder

 

ENERGIMÆRKNING
EnergiConsult er certificeret energimærkningsvirksomhed.

Lovpligtig energimærkning

EnergiConsult udfører de obligatoriske (lovpligtige) energimærkninger under Energimærkningsordningen (EMO). Reglerne for energimærkning omfatter blandt andet, at alle ejendomme over 1000 m² skal have udført energimærkning hvert 5. år. Ved udlejning og salg skal alle ejendomme ned til 60 m² have et gyldigt (maksimalt 5 år gammelt) energimærke.

 
     
 

Reglerne for energimærkning ved forskellige former for ejendomme:

I de efterfølgende afsnit findes en beskrivelse af forskellige ejendomme og reglerne herfor. Er du i tvivl om din ejendom er omfattet, kontakt da venligst EnergiConsult, så vil vi gerne vejlede og giver også gerne et uforpligtende tilbud på opgaven. Kontakt os her

 
 

Klik her: Flerfamilieshuse/Ejerlejligheder

Det er lovpligtigt at fremlægge en energimærkning, når en ejerlejlighed skal sælges. Lejligheder skal dog ikke længere energimærkes enkeltvis som tidligere. I stedet skal bygningens samlede energimærkning anvendes ved salg.
Da det er ejendommens energimærkning, der skal anvendes ved salg, er det ejerforeningen, der er ansvarlig for at stille en gyldig energimærkning til rådighed for de ejere, som ønsker at sælge deres lejlighed.
En ejer af en ejerlejlighed kan derfor til enhver tid kræve, at ejerforeningen stiller en gyldig energimærkning for ejendommen til rådighed uden beregning, således at vedkommende kan opfylde sin forpligtelse til at fremlægge energimærkning inden en eventuel aftale om salg.

En energimærkning er gyldig i fem år og kan bruges igen, når lejligheder i bygningen sælges inden gyldigheds ophør. Allerede gennemførte energimærkninger af ejerlejligheder efter den gamle metode fra før 2006 kan dog anvendes i en gyldighedsperiode på 5 år, såfremt energimærket var gyldigt 1. januar 2006. Dette gælder også enkeltvis mærkning af ejerlejligheder efter den gamle energimærkningsordning.
 

Klik her: Rækkehuse

Række-, kæde- og dobbelthuse skal energimærkes ved salg efter reglerne for energimærkning af enfamiliehuse. Alternativt kan bebyggelsen energimærkes samlet efter reglerne for energimærkning af flerfamiliehuse. Er boligejerne organiseret i en formel ejerforening, og er husene udstykket til ejerlejligheder, er det, som ved salg af ejerlejligheder i flerfamilieshuse, ejerforeningen, der er forpligtet til at stille en gyldig energimærkning til rådighed.

Klik her: Enfamilieshuse

Det er lovpligtigt at fremlægge en gyldig energimærkning, når et enfamiliehus på 60 m2 og derover skal sælges. Det er dermed sælgers pligt at sørge for, at køber inden aftale om salg indgås, har fået udleveret energimærkningen for den pågældende ejendom. En energimærkning er gyldigt i fem år. Det vil sige, at hvis huset sælges flere gange inden for en femårig periode, så kan den samme energimærkning benyttes igen.

Klik her: Nye bygninger

Det er lovpligtigt, at nye bygninger på 60 m2 og derover energimærkes, og at energimærkningen indsendes til kommunen inden ibrugtagning. Det påhviler den bygherre, der opfører byggeriet, at få foretaget denne første energimærkning af ejendommen og stille den til rådighed for de kommende ejere.

Klik her: Sommerhuse

Sommerhuse på 60 m2 og derover skal energimærkes ved salg efter samme regler som enfamiliehuse eller efter en forenklet metode, hvor der ikke foretages beregning af forbruget, og hvor der ikke angives nogle besparelsesforslag. En energimærkning af et sommerhus er gyldigt i 10 år, hvis huset er under 120 m2. Er sommerhuset større, er det gyldigt i 5 år.

 

Baggrund:
Energimærkning af store ejendomme kræver certificering.

ISO 9001 - EnergiConsult er certificeret energimærkningsvirksomhed.
Pr 10. april 2008 er loven om kvalitetssikring af energimærkningsvirksomheder trådt i kraft. Loven bekendtgør, at det kun er virksomheder, som er certificerede i forhold til DS/EN ISO 9001, der må udføre energimærkning af store ejendomme, handel, service og offentlige bygninger.

ENERGIKONSULENTER og ISO 9001 certificering ved større ejendomme:

Energikonsulenter, som allerede er godkendt ved personlig beskikkelse, skal have mulighed for at opnå ISO 9001 certifikat. Derfor vil deres personlige beskikkelse først udløbe i april 2011, hvorfor de med afsæt i deres personlige beskikkelse, som energikonsulent må udføre energimærkning frem til denne dato. Derefter skal alle, der udfører energimærkning af store ejendomme være ISO 9001 certificerede. Energikonsulenterne og de certificerede virksomheder er godkendt af Energistyrelsen i kraft af, at de efterlever gældende love og bekendtgørelser for udførelse af energimærkning af store ejendomme, handel, service og offentlige bygninger.

Eksterne links
På Energistyrelsens hjemmeside kan der findes uddybende oplysninger om ordningen:
Energistyrelsen.dk > Energimærkning

© EnergiConsult.dk | Elmevej 8, Glyngøre | 7870 Roslev
Tlf. 3035 1676 / 2252 3012 | E-mail:
info@energiconsult.dk | CVR: 32212816 | Bank: 9100 452084289

 
  EnergiConsult udfører energimærkning af boligforeninger, udlejningsejendomme, store ejendomme, handels-virksomheder, servicevirksomheder, skoler, andelsboligforeninger, kontorer, flerfamiliehuse, hoteller og butiksejendomme mv.
Fra vores udgangspunkt i Silkeborg og Århus besøger vi vore kunder over hele landet. Vi er således regelmæssigt i Skagen, Hjørring, Frederikshavn, Ålborg, Thisted, Nykøbing, Skive, Viborg, Holstebro, Randers, Århus, Herning, Ikast, Skanderborg, Horsens, Vejle, Kolding, Fredericia, Odense, Slagelse, Roskilde, Ringsted, Holbæk, Hillerød, Hørsholm, Helsingør, og området i og omkring København. Så uanset om du bor i Nordjylland, Midtjylland , Sønderjylland, Fyn eller Sjælland er vi ofte i dit område.